Velkommen til Fynshovedvej 767 i Nordskov en sjælden perle på Fynshoved, hvor natur, ro og kvalitet går op i en højere enhed. Dette unikke sommerhus på hele 142 m² er ideel til dig, der drømmer om at skabe minder i naturskønne omgivelser, med havets skønhed som nærmeste nabo.
Ejendommen ligger på en stor grund på 2.385 m², omgivet af en unik udsigt til havets rolige bølger og den åbne horisont. Her kan du opleve panoramaudsigten fra både huset og haven uanset om du nyder din morgenkaffe på terrassen, eller slapper af i stuen med solen, der går ned over vandet.
Ved ankomsten mødes du af en indbydende forhave, hvor der praktisk placeret er to garager, som kan bruges som værksted eller opbevaring til biler. I forlængelse af entréen og bryggers byder boligen på to rummelige stuer i åben forbindelse. Her bliver du straks draget mod det store vinduesparti i bunden af opholdsstuen, der bringer naturen og den fantastiske udsigt helt ind i boligen et perfekt samlingspunkt for både afslapning og samvær.
Fra de indbydende stuer har du adgang til tre dejlige værelser, et lyst og moderne badeværelse samt et rummeligt og funktionelt køkken. Det ene værelse har tilmed sit eget private badeværelse med kar. Derudover rummer ejendommen en stor og anvendelig kælder på hele 40 m², der åbner op for et væld af muligheder hvad enten du drømmer om ekstra opbevaringsplads, et kreativt hobbyrum, vinkælder eller noget helt fjerde.
I 2018 blev der installeret ny varmepumpe og i samme forbindelse er der gjort klar og trukket slanger til at kunne installere solceller, hvis man kunne tænke sig det.
Ejendommen fremstår generelt i god stand - både vinduer og tag er skiftet siden opførelsen. Huset rummer meget plads og tilbyder derfor gode muligheder for mange overnattende gæster.
Med sin unikke beliggenhed og rummelige indretning er denne bolig meget mere end et sted at bo det er en omgivelse af ro, natur og livskvalitet. Her kan du lade hverdagens travlhed glide i baggrunden og nyde tilværelsen i naturskønne omgivelser.
Kontakt os i dag for en fremvisning, og oplev selv den unikke bolig på Fynshovedvej 767!